EmPower

Bliv en god leder – 10 gode råd

0

Har du netop sagt ja til lederrollen, eller står du og mangler en form for bekræftelse for, at du er en god leder? At være leder er et hårdt og tidskrævende arbejde, og en stilling som mange formentlig både frygter og ser utrolig meget frem til på samme tid. Som leder skal du gerne være indehaver af en række af egenskaber, som gør, at dine ansatte vil se op til dig og værdsætte dig som person. Især i krisetider er en god leder en absolut nødvendighed, og derfor skal du være forberedt på at kunne klare diverse hårde perioder. I det følgende får du 10 gode råd til, hvordan du kan blive en god leder over for dine medarbejdere.

Kommuniker på den bedste måde

Kommunikation er en af de opgaver, der fylder/vil fylde allermest i dit job som leder. Og angående denne kommunikation er det ufatteligt vigtigt, at du husker at kommunikere på en ordentlig og passende måde over for både andre ledere, dine medarbejdere samt en eventuel direktør eller chef. Vær ligeledes sikker på, at din kommunikation er værd at få frem i lyset med gode budskaber og et relevant indhold.

Vær ærlig

At være ærlig er ligeledes en egenskab, som skal sidde fast dybt inde i din personlighed. Når kriserne rammer virksomheden, og du er nødt til at fyre ansatte eller fortælle om svære tider, skal du kunne fortælle sandheden. Du tænker nok, at medarbejderne kan have svært ved at håndtere den, men dine ansatte vil med garanti hellere høre sandheden end løgnehistorier, også selvom situationen er ubehagelig.

Lyt til dine medarbejdere

Dine medarbejdere kan sagtens have spændende inputs, som vil gøre noget godt for din virksomhed i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at du ofte taler med dine ansatte og får deres meninger frem i lyset. Under svære tider er det desuden lige så vigtigt at tale med medarbejderne for at sikre dem, at du er en tillidsfuld leder, som er parat til at hjælpe, når det er nødvendigt.

Hav empati

Empatien hænger sammen med det forrige råd, idet denne bløde værdi handler om, at du skal kunne fornemme, hvordan dine medarbejdere føler, hvorfor de har disse følelser, samt hvad du kan gøre for at gøre situationen mere positiv.

Arbejdsdeling

Selvom du som leder muligvis flere gange har lyst til at ordne alle opgaverne på egen hånd, er dette blot et drømmescenarie, og du skal som en ordentlig leder være klar på at fordele arbejdsopgaverne på fornuftig vis til de rette personer, så opgaverne bliver løst på den mest effektive måde.

Tag ansvar

Hvis deadline pludselig er nået, og din direktør står og ånder dig vredt ned i nakken, er det her, at du skal være god til at erkende problemet og tage ansvar for de manglende løste opgaver. Det er samtidig vigtigt, at du kan komme med gode alternativer og undgå, at problemerne rammer dine ansatte.

Motiver dine medarbejdere

Motivation er et nøgleord på arbejdspladsen, som skal eksistere, for at arbejdsopgaverne kan blive løst på effektiv vis. Sørg for at motivere dine medarbejdere med ros og medarbejdergoder såsom firmafrugt og hjemmecomputer, så dine ansatte kan mærke din værdsættelse.

Tal i et forståeligt sprog

Når samtalen skal fungere ordentligt med for eksempel en fra produktionsafdelingen, er det vigtigt, at du ikke kommer med fancy begreber, men taler i et forståeligt sprog, så dit budskab kan modtages bedst muligt.

Handlekraftig

Som leder skal du være i stand til at reagere hurtigt og handle, også selvom nogle beslutninger kan være vanskelige at tage og medføre ændringer, som ikke lige står øverst på ønskelisten.

Troværdig

Et sidste råd, som ligeledes er essentielt, hvad angår lederrollen, er at være troværdig. Dette råd hænger sammen med ærligheden, og dine medarbejdere vil kun værdsætte dig som leder, hvis du virker som en troværdig person, der ønsker at gøre det bedste for alle.

Leave A Reply

Your email address will not be published.