EmPower

Sørg for dine medarbejdere og blev en leder med succes

0

I dag taler vi alle om succes, men hvad handler det egentlig om? Foruden vækst i virksomheden og positive tal på bundlinjen, handler det også om at mærke tillid og respekt fra ens medarbejdere. Dine medarbejdere er den daglige drift og er derfor uundværlige for dig og virksomhedens succes.

I denne artikel kommer vi med gode tips til, hvordan du bedst muligt kan sørge for dine medarbejdere, så de ser dig som en dygtig og succesfuld leder. Med et godt arbejdsmiljø vil du samtidig opleve, at dine medarbejdere arbejder effektivt og hårdt for sagen, fordi du giver dem noget igen.

Pas på deres helbred

Når det kommer til arbejdsgangen, vil mange forskellige jobtyper kræve et godt velbefindende i forhold til ens fysik. Det samme gælder for dine medarbejdere, der skal være i topform hver eneste dag. For at passe godt på alle sammen, bør du derfor tegne nogle forsikringer, der giver dig tryghed på arbejdspladsen. Med en sygeforsikring, kan dine medarbejdere få gratis hjælp hos eksempelvis en fysioterapeut eller på privathospitaler, hvis uheldet er ude.

Samtidig vil en arbejdsskadeforsikring også være din sikkerhed, hvis uheldet er ude. En ulykke på arbejdspladsen kan betyde længerevarende sygdom, hvor du skal betale til den ansatte. Her vil din arbejdsskadeforsikring gå ind og kompensere, så både du og den ansatte kan komme godt igennem forløbet.

Husk at det altid er en god ide at lave et grundigt forsikringstjek, hvis du vil være sikker på at få de billigste forsikringer, der dækker din virksomheds behov.

God frokost styrker fællesskabet

Vi kender alle til vigtigheden ved et godt fællesskab på arbejdspladsen. Har vi det godt med vores kollegaer, vil det automatisk være en motivation for at hjælpe andre og yde den bedste indsats hver eneste dag. Én af de bedste måder at bringe dine medarbejdere tættere sammen på, er ved at sørge for en fælles frokostordning, hvor de kan få tid til at snakke med hinanden. Samtidig vil en frokostordning også være en måde, hvorpå du kan værdsætte dine medarbejdere på arbejdspladsen.

Der er et væld af forskellige muligheder, når det kommer til forskellige frokostordninger i dag. Du kan finde den rette leverandør til jer, som passer til dine ønsker og behov. Det er også muligt at få firmafrugt, så alle kan holde sig friske hele dagen.

Fed fredag eller andre initiativer

Fællesskabet kan også dyrkes udenfor arbejdstiden. Med travle dage kan det nemlig være svært at få tid til det hele, men hvorfor ikke invitere alle ud efter arbejde? Mange virksomheder vælger at arrangere forskellige arrangementer og aktiviteter for alle de ansatte, og det kan du med fordel også gøre. Det kan være alt fra en fredagsbar i ny og næ til teambuilding eller en middag på den lokale restaurant.

Selvom det ikke er noget stort, du vælger at arrangere, giver du alle et pusterum fra den professionelle tilgang, de ofte har til hinanden på arbejdspladsen. I stedet kan de få tid til at snakke med hinanden og dermed skabe et godt fællesskab.

Lyt til alle

Der er stor forskel på, hvordan ledelser arbejder i forskellige virksomheder. Alt efter størrelsen er det også nødvendigt med nogle ledere, der går forrest og tager de store beslutninger. Men faktisk kan det fremme din virksomhed, hvis du også lytter til dine medarbejdere og bruger dem aktivt i din udvikling. I og med, at de sidder med den daglige drift, vil de have et andet syn på nogle af de ting og tiltag, du sidder og vælger til.

Her kan det være en god idé at afholde en ugentlig briefing med alle i din virksomhed. I kan gennemgå den kommende uge og samtidig samle op på, hvad der har fungeret i den uge, der er gået. Der er også mange, der gør brug af individuelle samtaler, som også kan være med til at motivere dine medarbejdere yderligere.

Leave A Reply

Your email address will not be published.