EmPower

STARTUP TIPS: Husk forretningsplan og et realistisk budget

0

Hvis du ønsker at starte din egen virksomhed, er der mange ting, du skal have styr på forinden. Det er vigtigt, at du laver en forretningsplan samt et realistisk budget. Her får du gode råd til, hvordan du gør det.

Lav en forretningsplan

Det er vigtigt at lave en forretningsplan for virksomheden, som beskriver, hvor langt du er kommet med planerne nu, hvor du vil føre virksomheden hen, og hvordan det skal gøres i praksis. Så ved du, hvad du skal stile efter, og hvad målet er.

En god forretningsplan indeholder en beskrivelse af virksomheden, en markedsstrategi, en beskrivelse af konkurrenterne samt et budget. Det er vigtigt at beskrive virksomheden – eller din fremtidige virksomhed – fordi du skal vide, hvad du har med at gøre, inden du kan tage næste skridt. Hvad formålet med virksomheden er, og hvilken målgruppe den skal henvende sige til, er blot nogle af de ting, du skal tage stilling til.

Når du har gjort det, skal du lave en markedsstrategi. Du skal finde ud af, hvordan du markedsfører virksomheden og bedst muligt når ud til din målgruppe. Skal markedsføringen foregå på nettet, på de sociale medier eller et helt tredje sted? Det afhænger i høj grad af, hvor din målgruppe befinder sig. Skal du sælge produkter til ældre mennesker, vil de færreste sandsynligvis vælge hovedsagligt at markedsføre på Facebook og Instagram. Er din målgruppe derimod unge, kan denne markedsføringsstrategi være god.

Hvis din forretningsplan skal være realistisk og derved god, er du nødt til at forholde dig til, hvem dine konkurrenter er. Er der mange konkurrenter, og er de store eller små? Når du kender konkurrenterne, har du også mulighed for at adskille dig fra dem, så du kan tilbyde din målgruppe noget, som konkurrenten ikke kan. Skal din virksomhed tilbyde billigere produkter, eller er jeres kvalitet helt i top? Brug gerne lang tid på at tage stilling til alle disse spørgsmål – det vil helt sikkert gøre virksomhedens opstart meget nemmere.

Husk de små udgifter i budgettet

Når du ved, hvad du vil med virksomheden, skal du finde ud af, hvad der i praksis kan lade sig gøre. Du skal derfor lægge et budget, og det skal være realistisk. Ellers bliver det hurtigt en kamp at få alle ender til at hænge sammen.

Hvis virksomheden ikke eksisterer endnu, kan det være utrolig svært at forholde sig til budgettet. Men et godt råd er at medregne udgifter, der ikke med sikkerhed kommer til at være der. Hellere regne med lidt flere udgifter, end der måske i virkeligheden bliver.

Når du starter en virksomhed, er det ofte planen selv at stå for de små ting i hverdagen. Rengøring, vinduespudsning og små ærinder forventer du selv at kunne klare. Men tid er aldrig det, du som virksomhedsejer har mest af, så det kan hurtigt blive nødvendigt at betale sig fra alle disse ting. Husk derfor alle de små udgifter, når du lægger budgettet – de udgør tilsammen en større udgift, som kan vælte budgettet, hvis du ikke medregner dem fra start.

Hvis du vil finde ud af, hvad vinduespudsning koster, kan du med fordel klikke på dette link. Her kan du også bestille hjælp til at få pudset vinduerne, så de bliver skinnende rene i din nye virksomhed.

Leave A Reply

Your email address will not be published.